Tilbage til Alle begivenheder

Udstillingsåbning - Anna Bak

Fredag den 2. september kl. 17 er der åbning på Anna Baks soloudstilling “Jeg vil bygge dig et hus - Jeg vil hviske i hver en sten”.

Vi glæder os til at byde besøgende indenfor til en udstilling, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning i svampe, som har vist at svampe har et sprog og at de potentielt også kan blive intelligente byggesten i vores fremtidige hjem. 

I Anna Baks udstilling, har hun brugt denne viden som inspiration til en total-installation, skabt stedsspecifikt til den tidligere ventesal. Installationen består af en bygget trækonstruktion som spejler det eksisterende rum. På konstruktionen ”vokser” udskårne svampe i træ frem og på gulvet strækker bløde tuftede svampe sig ud som tæpper. Til installationen har hun også produceret et lydværk som lægger sig som baggrund til udstillingen. Lyden fremstiller et narrativ, med mycelium-netværket som et kontaktsøgende væsen der så inderligt ønsker at blive hørt. Kombineret med toner fra vores menneskelige teknologiske kommunikationsplatforme, dannes en fortælling om vores behov for at forstå og selv blive forstået. Samtidig veksler stemmens tonelej fra det krævende, indtrængende, til det nærmest forførisk tryglende, og sår tvivl om hvor velmenende intentionen om kontakt egentlig er og hvad budskabet indebærer. 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Rebild Kommune.

Fernisering: 2. september kl. 17-19

Udstillingsperiode: 2. september - 13. november 2022

Åbningstider og entré: Åbent hver torsdag 12-18 og efter aftale. Gratis entré.

Adresse og information:

Fraktal - Ventesal for samtidskunst, lyd og poesi

Skørping Station

Sverriggårdsvej 3, 9520 Skørping

fraktalventesal@gmail.com

www.fraktalventesal.dk

Forrige
Forrige
19. februar

Maskeworkshop

Næste
Næste
1. december

Læsekreds I