Tilbage til Alle begivenheder

Udstillingsåbning: Baum & Leahy

Velkommen til fernisering og udstillingsåbning for udstillingen ‘Cometabolise: A Holobiont Dinner’. Alle er velkomne!

I udstillingen møder du dig selv som et økosystem - som vært plus samboende mikrober. På samme måde er skoven et vidtstrakt økosystem, der huser et utal af forskellige arter. Hvordan ville vores verden se ud, føles og fungere, hvis vi bragte dette økosystemiske perspektiv til vores hjem, byer, lande? Hvordan kan vi hjælpe visdommen fra skovens netværk med at nå ind i og nære fremtidige generationer?

Udstillingsåbning: 13. september kl. 17-19 i Fraktal - Alle er velkomne!

Udstillingsperiode: 13. september - 24. november 2023.

"Spis med dine mikrober”

Ved åbningen af udstillingen inviteres du til at spise sammen med dine trillioner af bakterier, svampe og andre i en ceremonial middagsoplevelse i Baum & Leahy’s installationsværk ‘Cometabolise: A Holobiont Dinner’ – en intim sammenslutning der fejrer mellemartsligt stofskifte og fælles forandring.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Rebild Kommune og Det Obelske Familiefond

Forrige
Forrige
30. juni

This Land is (Y)our Land

Næste
Næste
16. september

Fraktal poesifestival